Aviserne er dagligt fyldt med alverdens historier om finans- og boligkriser. Det gør indtryk! Ikke mindst hos de mange danskere som af den ene eller anden grund står og har et aktuelt behov for at købe eller sælge. For hvad skal man gøre for at sikre sig bedst muligt? Der er ikke noget entydigt svar, for i realiteten må man nok konstatere, at de fleste lærebogsteorier pt. er sat ud af kraft. Alligevel kan der gives nogle gode råd, og de ligner til forveksling dem man gav i årene før boligpriserne gik amok.
Råd nr. 1: Sælg din bolig før du køber en ny
Det kan blive en rigtig dyr affære, hvis du køber en ny bolig, før du har solgt den gamle. Derfor er råd nr. 1, at den gamle bolig skal være solgt, før du forpligter dig til at købe en ny bolig.
Nogle vil så mene, at man blot kan leje den gamle bolig ud, men dette kan være en højst usikker affære. For det første kan man risikere, at lejerne påfører boligen skader, der kan vise sig dyre at udbedre, og for det andet er der ingen, der kan vide, om salgsmulighederne er blevet bedre eller værre, når lejeren engang fraflytter boligen. Ydermere er det slet ikke sikkert, at man kan opkræve den husleje, der skal til for blot nogenlunde at dække udgifterne.
Råd nr. 2: Analysér familiens krav til de fysiske omgivelser nu og 5 år frem
Lad være med at se boligen som en investering du skal tjene mange penge på. Boligen er først og fremmest det sted, hvor du og din eventuelle familie skal kunne trives i mange år frem. Derfor er det vigtigt, at du gør dig klart, hvilke fysiske og geografiske krav du vil stille til boligen med tanke på, at den skal kunne danne rammen om familiens liv i mange år frem. Sørg derfor for, at der er plads nok – eller alternativt udbygningsmuligheder – hvis du planlægger familieforøgelse eller måske bare må forudse, at teenage-ungerne vil få behov for mere plads med tiden.
Råd nr. 3: Overvej familiens økonomi, herunder jobsikkerhed
Der er fortsat en meget lav ledighed i Danmark, men ingen kan forudsige om dette vil fortsætte i de nærmeste år. Det er derfor vigtigt nøje at overveje, hvor sikre familiens indtægter er, og hvad der skal til for at kunne blive i boligen, hvis den ene bliver arbejdsløs i en periode. Bankerne hjælper normalt gerne med at lægge budget. Det er imidlertid vigtigt, at du selv – gerne bistået af din boligadvokat – kontrollerer, at banken har alle udgifterne med, for der kan ske fejl, og det kan vise sig at være fatalt, hvis en væsentlig fast udgift er blevet glemt..
Råd nr. 4: Afdæk risikovillighed mht. lån
Når du skal vælge finansiering, skal du gøre dig klart, hvor risikovillig du er og naturligvis sammenholde det med din jobsikkerhed. Hvis du vil være på den sikre side, skal du vælge et fastforrentet lån med afdrag. Det betyder nemlig, at du nøjagtig ved hvad din månedlige ydelse er på lånet i op til 30 år frem. Du kan eventuelt også fra start af beslutte, at der skal være mulighed for afdragsfrie perioder. Det giver mulighed for, at du hurtigt kan nedsætte den månedlige ydelse midlertidigt, såfremt du i en periode måtte have behov for dette i forbindelse med eksempelvis arbejdsløshed, sygdom eller andet. Det kan være en god mulighed at have i baghånden. Et fast forrentet lån giver også mulighed for at nedbringe restgælden gennem aktive op- og nedkonverteringer, men det kræver en løbende og aktiv stillingtagen til dette.
Vælger du i stedet et variabelt forrentet lån, følger du pr. automatik rentens udvikling med kortere eller længere intervaller, afhængig af hvilken tilpasningsprofil du vælger. Dette kan godt være en fordel, set over en lang årrække Ved valg af rentetilpasningslån må du imidlertid hele tiden leve med den usikkerhed, der er forbundet med de løbende rentetilpasninger og dermed usikkerheden om de månedlige ydelser. De seneste måneder har jo således også med al ønskelig tydelighed vist, hvad det er for en usikkerhed man udsætter sig for, hvis man vælger rentetilpasningslån. Du skal derfor sætte dig godt og grundigt ind i fordele og ulemper ved den finansieringsform du vælger.
Råd nr. 5: Overvej overtagelse af eksisterende lån
Ved køb af bolig er der mange, der glemmer, at det – i hvert fald for nærværende – kan være en overvejelse værd eventuelt at overtage sælgers lån, som måske er et fastforrentet lån optaget på et tidspunkt, hvor renten var væsentlig lavere end den er i dag. Ejendomsmæglerne glemmer ofte at informere om denne mulighed, hvilket måske skyldes, at ejendomsmæglerne almindeligvis kan opnå formidlingsprovision på oprettelse af et helt nyt lån. Husk derfor at spørg til mulighederne, eller få din boligadvokat til at hjælpe dig med dette.
Råd nr. 6: Sørg for at få uafhængig rådgivning!
I de år hvor det gik rigtig hurtigt på boligmarkedet, følte en del købere sig presset til at tage en hurtig beslutning, uden at have rådført sig med deres egen uafhængige boligadvokat. Dette pres eksisterer ikke i dag, og det skal køber selvfølgelig udnytte til egen fordel. Du bør derfor som køber – uanset om boligen allerede er sat ned – tage kontakt til en dygtig boligadvokat, som ofte vil kunne forhandle endnu bedre pris eller vilkår. Boligadvokatens honorar kan ofte mere end tjenes hjem på denne vis.
Boligadvokaten sikrer herudover, ved gennemgangen af alle de dokumenter, der er forbundet med bolighandlen, at der ikke gemmer sig ubehagelige overraskelser – af praktisk eller juridisk karakter – i servitutter, tilstandsrapporter, ejerforeningsreferater, lokalplaner m.v. Og skulle boligadvokaten begå en fejl er han naturligvis dækket af en advokatansvarsforsikring.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at boligadvokaten – i modsætning til lang de fleste andre aktører, du møder på boligmarkedet – er helt uafhængig og kun rådgiver ud fra, hvad der tjener dine interesser bedst muligt. Boligadvokaten får kun det honorar, som du og hun eller han har aftalt. Det er derfor din sikkerhed for, at du får rådgivning, der alene tager udgangspunkt i din situation og dine særlige behov!
