Hvis du har brug for hjælp til at få løst en konflikt eller ønsker bistand som bisidder eller mægler ved møder i Statsforvaltningen, privat eller i det offentlige system, så læs her:
Jeg her stor erfaring med at formidle en løsning af konflikter mellem 2 eller flere parter, såvel indenfor familieret som andre områder, bl.a. ansættelsesforhold, lejeforhold og kontrakt-uenigheder i øvrigt, samt naboforhold og lignende.
Qua min uddannelse og de værktøjer jeg har, kan jeg sørge for, at parterne hører på hinanden, formulerer sig i rimeligt sprogbrug, samt medvirker til at der skabes et forum, hvor løsningsmodeller kan gennemgås, således at parterne selv er med til / katalysator for, at konflikten løses.
Læs mere nedenfor, og ring for nærmere orientering.
Mediation er konfliktløsning, hvor man i stedet for vinder-taber søger at opnå en win-win løsning ved en proces, der hjælper parterne til selv at finde den løsning, der passer dem.
Modellen er i forhold til retssystemet hurtig og mere fleksibel, idet parterne selv bestemmer, hvilke momenter og spørgsmål, der skal behandles, uden af man er begrænset af procesregler ect.
Introduktion til Mediation.
- Mediation er en konfliktløsningsmetode, der bygger på kommunikation, respekt og forståelse.
- En fleksibel metode, der ikke er underlagt udefra kommende processuelle regler.
- Jo tidligere i konfliktprocessen, der medieres – jo bedre.
Hvad er parternes indsats/opgave:
- Parternes proces bygger på frivillighed. Parterne er de primære, og må selv tage ansvar for konflikt og løsning.
- Der kan være flere end 2 parter.
- Parterne kan have rådgivere(advokater) på sidelinien.
Hvad er mediators indsats/opgave:
- Mediator skaber rammerne: upartiskhed, fortrolighed, tavshedspligt.
- Mediator nedtones i forhold til f.eks. dommere.
- Mediation kan udføres af to – eller flere (co-mediation).
Mediation i Hovedtræk:
Trin i mediationsprocessen:
- Mediationens metode forklares, herunder mediators rolle, forløb, spilleregler og fortrolighed.
- Parternes redegørelse.
- Problemformulering og dagsorden.
- Brainstorming -løsningsmuligheder.
- Evt aftale indgåes og realitet-testes.
Mediators redskaber:
- At skabe det rette klima for positiv kommunikation.
- Metoder til styring: Spørgsmål, gentagelser, opsumering, reframing, empati.
- Spejle synspunkter.
- Se konflikt udefra/tidsmæssigt forskudt.