Særeje contra fælleseje , Arv og testamente – ægte/partnerskab contra “papirløst” samliv

Ægtepagt, samlivskontrakt, testamente eller ??

Hvad der måske umiddelbart synes overskueligt i forbindelse med ægteskab eller samliv, er juridisk set en særdeles kompliceret affære, som man ingen oplysninger får om automatisk!

Når to personer gifter sig eller indgår et registreret partnerskab, spænder lovgivningen automatisk et fintmasket sikkerhedsnet ud under deres forhold. Men vælger man i stedet at leve sammen uden en vielsesattest, bliver det op til dem selv at sikre sig i forbindelse med en senere deling/arv, når samlivet ophører p.g.a. uoverensstemmelser eller død!

Ved indgåelse af ægteskab, opnåes blandt andet:

  1. Indbyrdes arveret, dvs. I står til at arve en del af eller alle hinandens værdier.
  2. Formuefællesskab – også kaldet for fælleseje – så I ved en opløsning af Jeres forhold måske kommer til at stå med lige store værdier.
  3. En beskyttelse af Jeres fælles bolig.
  4. Detaljerede delingsregler ved en opløsning af Jeres forhold ved separation eller en skilsmisse.
  5. Ret til uskiftet bo, dvs. den længstlevende af Jer kan overtage det hele og leve videre som hidtil uden at skulle dele værdierne med Jeres fælles børn.
  6. Total fritagelse for at skulle betale afgift af gaver eller arv Jer imellem.
  7. Særlige skiftefordele

Hvis man i stedet vælger et parforhold uden en vielsesattest, indtræder der ikke automatisk nogen retsvirkninger heraf på ovennævnte opråder, medmindre man indgår forskellige aftaler og opretter en række dokumenter.

Dog er der efter 2008 skabt rettigheder for samlevende i forbindelse med begunstigelser i pensioner m.v. samt mulighed for at overtage andelsbolig, lejlighed, køberet til tidligere fælles bolig og indbo samt lempelser i arveafgift, når man har samlevet i mere end 2 år og venter, har eller har haft fælles børn.

Man bør som ugifte samlevende overveje at:

  1. Oprette et gensidigt udvidet samlevertestamente, hvor I begunstiger hinanden.
  2. Indsætte hinanden som begunstiget i eventuelle livsforsikringer – herunder gruppeliv via Jeres arbejdsgiver, fagforening m.v.
  3. Indsætte hinanden som begunstiget i Jeres eventuelle rate- og kapitalpensioner (og i visse situationer som uigenkaldeligt begunstiget).
  4. Købe større ting sammen, dvs. i lige sameje, dvs. med begges navne på kvitteringer, registreringsattester m.v.
  5. Aftale opløsnings- og delingsregler i Jeres forhold i et skriftligt dokument.
  6. Aftale regler for at beskytte Jeres fælles bolig i et skriftligt dokument.
  7. Oprette en samejeoverenskomst, hvis I ejer en fast ejendom – fx en villa, en ejerlejlighed eller et fritidshus – i fællesskab.

Selvom disse aftaler og dokumenter oprettes, er der stadig en række juridiske sikringer, som kun gælder for ægtefæller, fx retten til at sidde i uskiftet bo med fælles børn, særlige skiftefordele og total fritagelse for at betale afgift af indbyrdes arv og gaver.

Derfor kan der bestemt være gode grunde til ikke at ønske at gifte sig, f.eks at en af Jer sidder i uskiftet bo med jeres børn eller p.g.a. offentlig hjælp.

Vælges ægteskabet, er det ligeså vigtigt at tage stilling til de regler, der automatisk gælder i et ægteskab, idet man på en række områder kan få skræddersyet disse til netop Jeres ægteskab. I kan fx vælge mellem en række formueordninger, herunder flere særejeformer, særbørn kan give forhåndssamtykke til uskiftet bo, en ægtefælle kan give arveafkald osv.

Så uanset hvilket “ordning” man vælger, gør I derfor klogt i at overveje og besvare følgende to spørgsmål:

Hvordan står vi hver især, hvis den ene af os dør?”.

Hvad kan vi hver især tage med ud af vores forhold, hvis vi flytter fra hinanden?”.

På det grundlag bør Jeres ægteskab/samliv reguleres med skriftlige aftaler, ægtepagt osv.

Hvis I er i tvivl, så ring for en uforpligtende samtale!

 

Rungsted, 4. februar 2015

Tine Røhling